Toggle Mobile Menu

Beboerdemokratiet

Vil du gerne have indflydelse på, hvordan din boligafdeling fungerer? Brænder du for at gøre en forskel for dit boligområde og dine medbeboere? Har du en masse ideer til forbedringer, eller vil du bare gerne styrke fællesskabet i afdelingen? Det kan du gennem beboerdemokratiet.

Beboerdemokratiet er et særkende ved den almene boligform. Det betyder, at du som beboer bestemmer, hvad der skal ske i din bolig, afdeling og boligorganisation. Du har mulighed for at få stor indflydelse på de fleste beslutninger, f.eks. ved selv at stille op til afdelingsbestyrelsen, stemme en ind i afdelingsbestyrelsen eller ved at stille forslag til et afdelingsmøde.